Generalforsamling og foredrag den 27. april 2022

Støtteforeningen for Hospice Søndergård indbyder til foredrag og generalforsamling onsdag 27. april 2022 kl. 17.00 i FællesHus Søndergård, Søndergårds Alle 69, 2760 Måløv. Fælleshuset er beliggende over for Måløv Station.

Jacob Birkler, der er etiker, ph.d. og tidligere formand for Det Etiske Råd, holder foredrag med overskriften ”Kan man dø for sent?”

Det spørgsmål svarer Jacob Birkler ja til. I kampen for at forlænge livet, kan det tabes undervejs. Derfor er det i visse tilfælde ikke livet, vi forlænger, men snarere dødsprocessen.

Jacob Birkler vil i foredraget fokusere på den udsigtsløse behandling, og hvordan vi skaber et sundhedsvæsen, der ikke kun behandler, men også finder mening i at lade være. Det handler ikke om at beregne, hvad der er udsigtsløst, men om at spørge til patientens udsigt.

Alle er velkomne til generalforsamlingsaftenen, men det er naturligvis kun medlemmer, der har stemmeret på generalforsamlingen.

Efter foredraget (ca. kil. 18) serveres der en let anretning, og derefter afvikles den ordinære generalforsamling.

Foreningens medlemmer er blevet indbudt ved brev, der er sendt med alm. post eller e-mail vedlagt program for aftenen, dagsorden for generalforsamlingen, beretning og regnskab.

 

Se Program og dagsorden for generalforsamling 27. april 2022

Se Beretning 2021-2022

Se Regnskab 2021