Generalforsamling udsættes på grund af coronaepidemi

Hospiceforeningen i Region Hovedstaden udsendte i begyndelsen af marts måned indkaldelse til foreningens årlige generalforsamling, som efter planen skulle holdes den 15. april 2020 kl. 17 i Stengård Kirkes sal.

Det er imidlertid nødvendigt at udsætte generalforsamlingen til senere på året, fordi der på grund af coronaepidemien foreløbig indtil den 10. maj er forbud mod forsamlinger med flere end 10 deltagere.

Der vil blive sendt en ny indkaldelse med nyt tidspunkt for generalforsamling til foreningens medlemmer, når forsamlingsforbuddet er ophævet.

Hospiceforeningen ønsker alle sine medlemmer en rigtig god påske.

Marianne Kempf

Formand