Støtteforeningen for Hospice Søndergård blev stiftet den 27. januar 2004. Foreningen havde indtil en ændring af foreningens vedtægter, som blev vedtaget på generalforsamlingen den 12. oktober 2021, navnet Hospiceforeningen i Region Hovedstaden.
Foreningen har ifølge vedtægterne til formål
- at virke som støtteforening for Hospice Søndergård i Måløv og den frivillige indsats i tilknytning til hospice (se “Frivillig indsats“)
- at støtte Hospice Søndergårds udgående hospicefunktions tilbud om lindrende pleje og behandling af livstruede syge og omsorg for såvel de syge som de pårørende
- at udbrede kendskabet til idégrundlaget bag hospice og den udgående hospicefunktion (se “Hvad er et hospice?” og “Udgående hospiceteams“),
Foreningen har haft støtte til Hospice Søndergaard som en del af sit formål, siden dette hospice blev etableret i 2010 (se Hospice Søndergårds hjemmeside).
Foreningens pjece (se pjece).
Foreningens arbejde på grundlag af formålsparagraffen består bl.a. i:
- gennem oplysningsvirksomhed at udbrede kendskabet til Hospice Søndergård og idégrundlaget bag såvel dette hospice og dets udgående hospicefunktion som hospicer generelt. Medlemmer af foreningens bestyrelse stiller sig gerne til rådighed med foredrag eller oplæg ved møder i foreninger m.v. i regionen.
- gennem oplysningsvirksomhed at bakke op om og opfordre til frivilliges værdifulde indsats på hospicer.
- gennem hvervning af medlemmer samt fundraising at skaffe midler til støtte for Hospice Søndergård og den udgående hospicefunktion
- gennem medlemskab af Hospice Forum Danmark at bakke op om denne organisations landsdækkende arbejde for udbredelse af kendskabet til hospice og forøgelse af antallet af hospicepladser.