Et hospice er et hus, hvor livstruende syge mennesker kan få omsorg og lindrende pleje i den sidste tid før døden. På et hospice koncentrerer man sig om at gøre den sidste del af den syges liv så godt som muligt. Et hospice tilbyder samtidig støtte og omsorg til den syges nærmeste.

Ordet hospice kommer af det latinske ord hospitium. Det var i middelalderen betegnelse for herberger, hvor klostre gav husly og pleje til syge og døende, men samtidig husly til andre rejsende.

Den nutidige forståelse af et hospice har rødder i England i midten af 1900-tallet. Den engelske sygeplejerske og læge Dame Cicely Saunders, der var specialist i palliation (smertelindring), så et behov for institutioner, der kunne tilbyde uhelbredeligt syge og døende mennesker omsorg og lindrende behandling i trygge rammer. Efter 20 års indsamling af penge kunne hun i 1967 grundlægge St Christopher’s Hospice i London. Herfra bredte hospicefilosofien sig til andre steder i England og til andre lande.

Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup etablerede i 1992 det første hospice i Danmark.

På et hospital er det sygdommen og behandlingen af den med helbredelse som mål, der er i fokus.
På et hospice sker der ingen behandling med helbredelse som mål. De mennesker, der kommer på et hospice, er uhelbredeligt syge, helbredende behandling er ophørt, og oftest er døden nært forestående.

Hospice fokuserer derfor på at give de syge den bedst mulige hjælp og støtte til at kunne leve fuldt og helt til det sidste. Det er blevet sagt, at på et hospice handler det langt mere om liv end om død – selv om de fleste beboere på hospice kun har meget kort tid at leve i.

Et hospice lægger stor vægt på, at også de syges nærmeste pårørende har behov for omsorg og støtte. Derfor er der mulighed for, at pårørende kan bo på hospice og spise sammen med den syge, eventuelt også sammen med andre syge og pårørende og medarbejderne. Medarbejderne er også til rådighed for samtaler med og anden omsorg for de pårørende.

De forskellige aktiviteter, som både syge og pårørende har mulighed for at deltage i på et hospice, sigter på at understøtte de livsværdier, som det enkelte menneske har, så aktiviteterne kan være med til at skabe størst mulig livskvalitet.

Sygeplejersker er den største medarbejdergruppe på et hospice. Det er nødvendigt med professionelle sygeplejersker til døgnet rundt at udføre den lindrende pleje og behandling med bl.a. smertestillende medicin. Men pleje og omsorg på et hospice sigter ikke alene mod at hjælpe i forhold til fysiske behov. Pleje og omsorg skal også gerne give hjælp og støtte i forhold til psykiske, sociale og åndelige eller eksistentielle behov. Derfor er medarbejderstaben bredt sammensat, så der ud over sygeplejersker og læger bl.a. er tale om fysioterapeut, kok og køkkenpersonale og medarbejdere til rengøring m.v. Der kan til et hospice også være tilknyttet en præst, en psykolog og/eller psykiater.

De ansatte, professionelle medarbejdere bliver suppleret af frivillige, der gerne vil gøre en indsats på hospice. Frivillige hjælper f.eks. ofte med praktiske gøremål og som vært ved måltiderne og bidrager ofte i forbindelse med forskellige aktiviteter og underholdning, som både syge og pårørende kan deltage i, hvis de ønsker det.

Indlæggelse på et hospice sker på grundlag af henvisning fra et hospital eller en praktiserende læge. På grundlag af denne henvisning vurderes det, om den syge opfylder kriterierne for at blive indlagt på hospice, først og fremmest om der er tale om uhelbredelig og livstruende sygdom, hvor behandling er afsluttet.

De syges ophold på et hospice er gratis. Indlæggelse på et hospice er i den henseende ligestillet med indlæggelse på et hospital. Princippet om frit sygehusvalg gælder også i forhold til hospice.
Pårørende skal betale for måltider på hospice.

Hospicerne har driftsoverenskomster med regionerne, som dækker den største del af udgifterne. Hospicer modtager desuden i et vist omfang gaver – bl.a. fra støtteforeninger. Disse gaver bruges til at finansiere forskellige aktiviteter, udsmykning m.v.